Indholdsfortegnelse

Rengøring af drivhus

Hvornår gør man drivhuset rent? Når efteråret sætter ind og der ikke gror mere i drivhuset, så er det tid til at rydde ud og rengøre dit drivhus inden vinteren. Rengøring af drivhus er smart at få klaret i efteråret, så drivhuset står klar til brug, når foråret sætter ind.

Grunden til at gøre drivhuset rent om efteråret, er at fjerne skimmel, æg og skadedyr så disse ikke overvintrer i drivhuset, og angriber dine drivhus planter og afgrøder i foråret.

Start med at rydde ud i drivhuset

Det første du skal gøre, er at fjerne visne planter, urter og måske umodne frugter som tomater. Du kan modne grønne tomater i et skab ved at pakke tomaterne ind i avispapir.

Du skal også grave det øverste lag jord væk, så der ikke er nogen planterester. Fjern alt andet som planteborde, trillebør eller redskaber, så du får god plads til at vaske drivhuset godt igennem.

Husk at plantebord, krukker og andet også skal vaskes for eventuelle sygdomme.

Vask drivhuset med brun sæbe

Når du skal vaske drivhuset for at fjerne alger, sygdomme, æg og skadedyr, kan du bruge forskellige midler. Her er varmt sæbevand med brun sæbe, en prisbillig løsning der kan bruges sammen med en børste.

Du skal vaske alle overflader og komme godt ind i diverse sprækker og hjørner både udendørs som indvendig i dit fristående eller vægdrivhus. Fremgangsmåden er at bruge brun sæbe og knofedt, lad sæben virke i 15 minutter, og slut af ved at spule sæben væk.

Fordelen ved at bruge varm vand og brun sæbe, er at det stort set ikke lugter, larmer ikke og er en billig løsning, hvor hjemmelavet drivhussæbe vel koster nogenlunde samme pris.

Ulemperne ved at bruge brun sæbe til rengøring er, at det tager længere tid end f.eks. at bruge rodalon og en højtryksrenser. En anden stor ulempe er, at det ofte renser dårligere end andre virkemidler.

Rengøring af drivhus med rodalon

Rodalon er god til at desinficerer imod smitterisiko og til rengøring af drivhusvinduer for alger. Derfor sværger mange til at bruge rodalon og eventuelt skylle af med en højtryksrenser.

Du laver en opløsning af 1-2 cl. udendørs rodalon til 1 liter vand, som vaskes på med en børste eller med en dysesprøjte som en hurtig og nem rengøring af drivhus. Lad rodalon virke en rum tid og afvask med rent vand.

Ulempen er, at rodalon er miljøbelastende. Derfor skal du selvfølgelig bruge det med omtanke.

Kan man højtryksrense drivhus?

Rengøring af drivhus med højttryksrenser er meget almindelig og virker ganske fint. Du skal dog passe på med styrken af strålen, da glas nem går i stykker med en kraftig højtryksrenser.

En højtryksrenser er den hurtige og nemme løsning til at give en hurtig rensning af drivhuset i foråret, så diverse alger fjernes.

Måske du også er interesseret i disse

Tips

Perfekt pasform med børneregndragter

Børneregndragter er fremstillet af højtydende, vandafvisende materialer, der effektivt holder børn tørre og komfortable, selv i de mest udfordrende …

Tips

Spar penge med AEG opvaskemaskiner

AEG opvaskemaskiner er kendt for deres høje kvalitet og effektive rengøring. Selvom de er prissat konkurrencedygtigt, betyder det ikke, at du må gå …